Generelt om behandling

Generelt
Der findes ikke nogen ensrettet behandlingsindsats  for whiplashskadede i Danmark. Meget ligger i patientens egne hænder og man kan hurtigt risikere at rende fra den ene behandlingsmetode efter den anden uden at man synes der er noget der virker.

Tid er en piskesmælds-skadets største hjælp, og den er der jo ikke meget af i en moderne verden. Langt de fleste får det bedre over tid.

Ideelt set er en tidlig indsats den mest virksomme , men i den virkelige verden kan der gå et stykke tid før den whiplashskadede finder ud af at det er whiplash. Måske har man håbet, at det hurtigt ville fortage sig, og at man ikke var en af de uheldige som har fået en kronisk lidelse.

Skadestuen
De flestes første kontakt i forbindelse med piskesmæld. Nakketraume, hold dig i ro, smertedækning og så egen læge.

Egen læge
Hvis du ikke har haft den første kontakt  på skadestuen, så får de fleste den hos egen læge. Mange praktiserende læger ved ikke særlig meget om whiplash og da der ikke er nogen ensartet formidling omkring behandling og stadig mange fordomme også i lægeverdenen, kan man risikere at komme til en meget uforstående læge. Hvis det er tilfældet, så prøv ikke at overdrive symptomer for at få forståelse eller accept. Prøv som noget af det første at få en henvisning til en fysioterapeut – der er der rigtigt mange piskesmælds-ramte, der har gavn af.

Nogen piskesmælds-ramte har gavn af alternative behandlingsformer – men hvad der virker for den ene, virker ikke for den anden.

Under behandlingsformer giver vi et lille indblik i nogle af mulighederne.