Sex og samliv

ScreenShot229

En overfølsomhed ved berøring er almindeligt hos mennesker med whiplash eller priskesmæld. Det gælder alle typer af berøring, også den der er positiv og ment som skøn.

Det er fordi at muskler og nerver er i konstant  tilstand af spændthed. Desuden husker kroppen smerte og det der er smertefuldt. Her er det vigtigt at den skadede forklarer sin partner, at det ikke er deres skyld, men at det bare er ”en af den slags dage”. Her kan man tænke at en anden form for berøring, kan gøre godt, for eksempel bare at ligge tæt og mærke varmen fra hinandens kroppe. Som partner er det vigtigt at være lydhør for at det ikke handler om uvilje, men at den whiplashramte faktisk oplever ubehag ved berøring.

Husk på at sex er mere end bare samlejet og at man kan tilfredsstille hinanden på mange forskellige måder. Som skadet med vedvarende smerter er det let at føle sig utilstrækkelig overfor sin partner og føle at man ikke dur. Her er det vigtigt at kunne tale med hinanden. At leve som skadet indebær at man ikke har nogle hemmeligheder for sin partner, specielt ikke når det kommer til sexsualiteten. Her må man være udleverende, så ens partner forstår hvad man vil have og  at man stadig kan have sex, selv om det er anderledes end det plejede at være.

Hvis man har tabt lysten, gælder det om med partnerens hjælp at finde tilbage til den. Det kan være godt at vide at kroppens smertereceptorer påvirkes positivt ved seksuel stimulering. Stimulering giver altså lindring ved smerte. Dette gælder for både mænd og kvinder.

At gennemføre et traditionelt  samleje i den såkaldte missionærstilling, kan for en skadet kvinde være ret smertefuldt, da mandens tyngde og bevægelser forplanter sig gennem ryggen og op i nakken. For en skadet mand kan det også være smertefuldt at have samleje i missionærstilling, fordi han i den stilling har tyngden på sine arme og skuldre. Et alternativ for kvinden er at sidde ovenpå på manden og på den måde bestemme over situationen. Så behøver hun ikke være nervøs for en pludselig smerte oplevelse. Og for manden kan det være godt at ligge underst og slippe for presset på arme og skuldre.

Vigtigt er det også at tænke på, hvordan man har placeret sit hoved. Ekstra puder og god plads ovenfor hovedet, så man ikke for hovedet mod væggen eller sengegavlen, er godt. En pude under lænden på manden eller kvinden er også godt. At bruge et bord er en anden løsning, så kan kvinden ligge på ryggen  mens manden står mellem hendes ben. Eller manden kan sidde i en sofa mens kvinden sidder over ham.

Mange med whiplashskader har også symptomer fra hofte eller ryg, derfor er man nødt til at finde stillinger som ikke forværrer problemerne.  Man kan eksempelvis ”ligge i ske” – kvinden foran manden på siden. Der findes mange stillinger at prøve af,  det er kun fantasien der sætter grænserne.

Den medicin man tager, kan også påvirke seksualiteten. Mange stærke smertestillere er ikke gode for den seksuelle lyst. Her er det vigtigt at tale med sin læge. Visse medikamenter  påvirker mandens evne til at få rejsning og udløsning. Det kan påvirke i begge retninger – at man kommer for hurtigt eller det varer ekstremt længe. Det kræver en åben snak med lægen. Det kræver også at man står ved sig selv og siger at man ikke vil have det på den måde. For der findes medikamenter der fungerer bedre. For kvinder kan bivirkningerne være, manglende lyst eller tør skede. Og medicin kan gøre en træt, at have samleje når man er træt fungerer ikke så godt. Det kan anbefales at have samleje om morgenen, hvis man da ikke har for ondt – mandens hormonniveau er højst om morgenen og man er forhåbentlig godt udhvilet.

Efter en skade kræves der meget fantasi fra begge parter, for at finde frem til et nyt seksualliv. Oftest behøves der både stimulans og fantasi for at komme tilbage til der hvor man var inden ulykken. At onanere er også smertelindring. Man kan jo onanere sammen og på den måde lære sin partner hvordan man vil have det. Men det vigtigste er at man taler med sin partner om hvordan man føler, hvordan man skal have det skal være og hvordan det føles.